Valg-test 2015

Hvem skal du stemme på? Bliv klogere her

Valgtest 2015 – hvem skal jeg stemme på?

Politik kan være svært at følge med i. Derfor presser spørgsmålene sig på hos rigtigt mange vælgere. “Hvem skal jeg stemme på?”, “Hvilket parti er jeg mest enig med?” og “hvem har den bedste valgtest”.

Denne hjemmeside er skabt for at hjælpe dig med at få svar på netop de spørgsmål. Valg-test.com er det logiske startpunkt for folk, der er interesserede i politik og gerne vil finde vej til de bedste valgtests derude.

Her kan du finde henvisninger, anmeldelser og omtale af alle de forskellige tests, der bliver lagt online, når først valget går i gang. Holdningsbarometre og hvad de ellers hedder har jo været meget populære i de senere år, så vi kan godt regne med, at stort set alle større medier vil have hver deres variant over temaet klar. Og som lovet skal vi nok følge op med omtale og anmeldelser af alle de tilgængelige tests.

Annonceindslag:

Alt nedenfor her er relateret til Folketingsvalget i 2015. Som oftest opdateres alle de her “hvem skal jeg stemme på”-tests kun, når der er udskrevet valg til Folketinget.

Der findes tests, som både giver dig indikationer af, hvilket parti og hvilke politikere du er mest enig med. Hvis du tager en to-tre stykker af slagsen, kan du meget vel føle dig bare lidt klogere. Og i hvert fald bruge deres resultater til at læse lidt mere om, hvad de foreslåede politikere og partier mener om dette og hint.

Og jeg skal ikke stå tilbage for de andre, så jeg har også udarbejdet min helt egen lille test, så du ved at besvare ganske få spørgsmål kan få en idé om, hvem du bør stemme på – og ikke bør stemme på.

Nå, nok om det – nu til alle de tests, der findes derude:

Hos Politiken udfylder du 20 spørgsmål og kan derefter få vist, hvilke politikere du er mest enig med i de forskellige valgkredse.

DR tilbyder dig at svare på 28 spørgsmål, hvorefter de kan fortælle dig, hvilken spidskandidat, du er mest enig med. NOTE: DR har tilsyneladende pillet deres test af hjemmesiden igen. Jeg skal nok holde øje og indsætte et link til den, hvis den dukker op til overfladen igen.

TV2 har 20 spørgsmål og har i samarbejdet med Altinget fået folketingskandidaterne til at besvare spørgsmålene, så du kan se, hvilken kandidat du er mest enig med.

Berlingske har ‘Kandidatrobotten’, som skal hjælpe dig med at finde vej i kandidatjunglen. Her er det kun 12 spørgsmål, der skal besvares – og så får du opremset alle kandidaterne i din storkreds.

Jyllandsposten har et ‘Valgkompas’, hvor du med hjælp af 25 spørgsmål kan se, hvor enig du er med de forskellige partier.

Partiet Venstre er også på stikkerne og har introduceret “Førstevælger” på Facebook, hvor du kan afprøve, hvor uenig du er med Venstre. (Husk, at du skal være logget ind på Facebook for at kunne bruge den).

Politik-portalen Altinget har også et “Kend din kandidat”-system, hvor man udfylder en såkaldt holdningsprofil og herefter får at vide, hvor enig man er med de forskellige politikere.

Som det fremgår, er der altså en bred vifte af muligheder for at finde ud af, hvem du er mest enig med, og hvor du bør sætte dit kryds. Og du kan med fordel prøve flere af dem, så du både kan få testet på lokale kandidater, spidskandidater og partier. Der kan jo være nogle forskelle.

Og husk nu altid at være lidt varsom med resultaterne. Det er en noget forsimplet test. Læs lidt om de kandidater, som testen finder frem til dig, så du finder ud af, om du er tilpas enig med dem.

Ha’ et godt valg.