Valg-test 2017

Hvem skal du stemme på? Bliv klogere her

Vores egen valg-test – den hurtigste valgtest

Her er folketingsvalgets nemmeste valgtest. Det betyder, at vi vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilken politisk blok og hvilket parti, du bør stemme på. Og ikke mindst, hvem du i hvert fald skal holde dig væk fra.

Her er fem spørgsmål, du skal besvare – og til sidst følger så en konklusion:

1) Har du lyst til at betale langt mere i skat?

2) Vil du gerne have forbud mod legetøj i børnemad, alkoholreklamer, unge i solarier, slik formet som cigaretter eller piber, tv-reklamer for usunde madvarer, au-pair-piger, prostitution, alle former for indendørs rygning på arbejdspladser, rabatkuponer, tv-lotterier, pædagoger med parfume på, minkavl, kildevand på kommunal arbejdspladser, meningsmålinger på valgdagen, Quick-lån på SMS osv.?

3) Synes du, at Danmark skal øge den offentlige gæld markant i en tid, hvor stor uro rammer lande som Grækenland, der har forgældet sig for meget?

4) Synes du, at kandidater fra universitetet skal tvinges til at betale al deres SU tilbage, hvis de formaster sig til at tage et job i udlandet efter endt uddannelse (og dermed stavnsbindes til Danmark)?

5) Synes du, at staten fortsat bare skal bruge flere og flere penge, også i en situation, hvor vi har danmarkshistoriens højeste skattetryk og bragende underskud på de offentlige finanser?

Annonceindslag:

Hvis du uden at tøve kan svare ja til alle fem spørgsmål ovenfor, så bør du stemme på Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten.

Er du lidt i tvivl ved nogle af dem, så skal du nok overveje at stemme på det Radikale Venstre.

Kan du svare nej til bare et af spørgsmålene, så bør du stemme på Liberal Alliance, Venstre eller Konservative.

Er du ligeglad med alle ovennævnte spørgsmål, fordi det hele alligevel er udlændingenes skyld, så stem på Dansk Folkeparti.

Vil du hellere bare have kødløse dage og mere cirkus, så sæt krydset ved Alternativet.

PS: Ovennævnte kan dårligt kaldes en objektiv analyse – og rummer måske endda en smule humor. Men tænk dig nu grundigt om, før du sætter dit kryds.

Hvis du mod forventning ikke synes, at testen her var helt fyldestgørende – eller du skal finde ud af præcis hvilket parti, der passer dig bedst, så kan du hoppe over på forsiden og scrolle ned til en oversigt over alle de tests, som medierne har kreeret til os.